Lyn levering, 1-2 hverdageLyn levering, 1-2 hverdage
Gratis fragt over 499,-Gratis fragt over 499,-
Gratis ombytningGratis ombytning
Trustpilot - FremragendeTrustpilot
Kundeklub log ind Favoritter
Menu
0IndkøbskurvDKK
I alt0,00 DKK
Vis indkøbskurv
Produktmenu

RÉSUMÉ

FilterFiltrer produkter
3
   

Résumé ❤︎

Résumé blev grundlagt af to søstre, som havde samme vision: nemlig at skabe klassiske styles med et twist. Deres to forskellige personligheder skaber netop den fusion, som har lagt grundstenen til brandet. Brandet så dagens lys første gang i 2016, og de er derfor en ny spiller på den danske modescene. Til trods for deres korte tid i modebilledet, har de alligevel formået at skabe et modebrand, som i den grad gør sig bemærket i ind- og udland. Résumé-kollektionerne er nemlig et perfekt miks af den skandinaviske minimalisme samt moderne trends og tendenser. Kollektionerne består af klassiske styles og mere eksperimenterende design, hvilket netop er med til at give brandet personlighed og statement-factor.

Designerne bag formår på fineste vis at balancere mellem det enkle normcore og det mere vovede femme fatale-univers, og Résumé-kvinden beskrives som værende nysgerrig på mode og trends, samtidig med at hun værdsætter sin basis-garderobe højt. Beskrivelsen af Résumé-kvinden går hånd i hånd med deres vision, og derfor finder du, heller ikke overraskende, både styles til basisgarderoben samt styles, der kan løfte din garderobe til nye højder. Med Résumé har du mulighed for at udtrykke din egen personlige stil, som sagtens kan ændre sig alt efter humør og den internationale modestrøm. Dét har Résumé dog gjort plads til, og derfor finder du altid design, der oser af nyeste trends og tendenser.


Résumé-søstrene har designblod i årerne

Det er ikke helt uden grund, at de to søstre Emma Lohmann og Anne Louise Faurholt skabte Résumé tilbage i 2016. De er nemlig vokset op i en familie, som har arbejdet og beskæftiget sig med tekstiler i generationer. Fra barnsben har de begge to haft branchen tæt inde på livet, og derfor kan man næsten tale om, de har designblod i årerne. Deres opvækst blandt forførende og fine tekstiler gør dem også til nogle kompetente og erfarne kvinder inden for modebranchen, og de har et skarpt øje for, hvordan man får det absolut bedste frem i forskellige tekstiler.

Det bærer deres skønne kollektioner også præg af, men deres forskellige personligheder bidrager også med en dynamik, som gør brandet og ikke mindst deres design unikke. De supplerer hinanden på bedste vis, og siden 2016 har de haft stor succes med at skabe design, der forener to forskellige verdener. På den ene side skriver de sig direkte ind i normcore, hvor rene og rå elementer præger designbilledet, samtidigt med de står med et ben i femme fatale-universet, hvor forførende og feminine design dominerer. Fælles for begge stilretninger er dog, at de oser af selvsikkerhed og attitude, hvilket netop er indbegrebet af Résumé.


Et brand med et skyhøjt ambitionsniveau

Résumé har siden dag ét haft tårnhøje ambitioner, og det er netop disse ambitioner og drømme, som har ført dem til den succes, de har i dag. Modsat mange andre brands gik de all-in fra første kollektion, hvor de satsede alt. Udover at skabe forførende kjoler, bluser og nederdele i feminine design, der på fineste vis fremhæver de kvindelige attributter samt mere basis-styles som T-shirts, jeans og jakker, skaber de også både moderigtige sko og accessories i et væld af design. Det elegante look er i fokus, men de formår alligevel at give det et feminint strejf og et vovet udtryk.

Selvom vi har beskrevet Résumé-kvinden som værende én type kvinde, er det faktisk det modsatte, der gør sig gældende. Résumé-kvinden rummer nemlig mange typer kvinder, og deres modetøj skal i stedet ses som design, hvormed forskellige kvinder kan udtrykke deres stil og personlighed. Deres kollektioner kan ganske enkelt bæres af alle slags kvinder, og deres fine kombination af enkle og mere tidløse design såvel som vovede og iøjnefaldende kreationer gør det muligt for den enkelte kvinde at style det lige præcis, som hun ønsker. Fælles for deres smukke kreationer er, at de tilfører din garderobe et elegant og feminint touch – hvad end du er til det tidløse og klassiske eller design med blikfang.


Résumé har et skarpt øje for detaljen

Résumé har hovedkontor i hjertet af København, hvor de er omgivet af historiske bygninger, kulturelle institutioner samt et pulserende og mangfoldigt byliv. Designerne bag har haft en utømmelig inspirationskilde lige uden for døren, som sæson efter sæson har kunnet bidrage med nye perspektiver og måder at gøre tingene på. På sin vis kan gadebilledet i det indre København beskrives som en uendelig catwalk af finurlige, spøjse, klassiske og tidløse looks, og det er ikke uden grund, vi beskriver København som en utømmelig inspirationskilde.

Résumé skaber sine egne unikke design, men det er tydeligt at se, de har fingeren på pulsen. Deres forskellige kollektioner består nemlig også af styles, der på elegant vis afspejler tidens største trends og tendenser. I stedet for at kopiere trends og tendenser direkte, formår Résumé i stedet at omsætte det til deres eget. Deres skarpe øjne for detaljen gør dem i stand til at håndplukke farver, materialer, prints, mønstre og snit og skabe nye, særprægede design, der oser af Résumés oprindelige designånd.

Måske er du på udkig efter iøjnefaldende design som en glitrende kjole, en sprudlende pink nederdel, en bluse i mesh eller batikprint, en metallic jakke eller en body med similisten? Eller måske søger du i stedet et par lækre jeans, en sort bodycon kjole, en vamset sweater, en ternet skjorte eller en sandfarvet slå-om-kjole? Uanset om du søger de mere enkle styles, eller du ønsker at peppe garderoben op, kan Résumé hjælpe dig med det.


Lad dig inspirere af Résumé hos Blossom

Hos Blossom finder du et skønt udvalg af design fra danske Résumé, og vi sørger løbende for at opdatere udvalget, således du altid kan få fingrene i nye styles fra brandet. Résumé har i den grad markeret sig på den danske og internationale modescene ved at skabe modetøj, der fusionerer det klassiske og tidløse med det mere legende og eksperimenterende. Med Résumé i garderoben kan du kreere et væld af looks, og du kan selv style dine outfits op eller ned alt efter behov.

Når du handler styles fra Résumé hos Blossom, sørger vi for, du kan iklæde dig deres design hurtigst muligt, og af den grund tilbyder vi levering inden for 1-2 hverdage, hvis du bor i Danmark. Køber du ovenikøbet for mere end 400 kr., får du gratis levering. Hos Blossom er vi vilde med Résumé, men skulle du mod al forventning have behov for at bytte dine varer, kan du naturligvis gøre det kvit og frit hos os.
© Copyright blossom.dk



Lyn levering, 1-2 dage
Lyn levering, 1-2 dage Få leveret med GLS & PostNord
Gratis fragt over 499 kr
Gratis fragt over 499,- GLS
Gratis retur
Gratis ombytning Passer størrelsen ikke? ombyt gratis
Tilfredse kunder - 4.600 gode anmeldelser
Tilfredse kunder +4.600 gode anmeldelser
Luk×
Log ind i kundeklubben
Tilbage
Glemt password
Club Blossom

Optjen point og få medlemstilbud ved at logge ind. Brug e-mail og password. Hvis du ikke allerede er medlem, kan du blive det her

Bliv medlem