Gestuz Tilbage i 2008 startede Gestuz med en klar mission. Danske kvinder skulle have et modebrand, der afspejlede den moderne, stilsikre og bevidste kvinde og ikke kun gav én måde at klæde sig på. I dag er det blevet til et ikonisk brand med rødder i skandinaviske designtraditioner, hvor lethed, elegance og tidløse klassikere er nogle af de nøgleord, der beskriver det danske modebrand. Hos Blossom er vi vilde med Gestuz, og vi glæder os til hver eneste nye kollektion. Her er der tænkt over alle detaljer, og stilen er simpel og stilren, hvilket gør alle styles til favoritter i klædeskabet. Brandet har formået at finde balancen mellem det unikke og det universelle, hvilket gør det muligt at matche i garderoben på kryds og på tværs. Og så er vi bare helt forelskede i brandets stil. Lige her på siden finder du vores udvalg, hvor du kan shoppe løs til enhver sæson og anledning. Og mon ikke du forelsker dig i nogle styles, ligesom vi har gjort det. Historien bag Gestuz Vi skal tilbage til 2008 til begyndelsen. Her grundlagde Sanne Sehested det danske brand, fordi hun gerne ville skabe et brand, der var inspireret af hendes egen garderobe og af den følelse af empowerment, som mode giver. Det er stadigvæk essensen i dag, når nye kollektioner bliver designet – nemlig at fremhæve kvinders styrker og skabe enkle, stilfulde styles, der gør det nemt selv at sammensætte det helt rigtige outfit. I dag leverer brandet opdaterede klassikere og har været med til at ændre den måde, vi ser enkle styles på. I stedet for at det bliver kedeligt, har Gestuz været med til at gøre det sexet, stilet og smart at vælge ensfarvede bluser, lige snit og komfortable jakker. Samtidig går brandet meget ind for bæredygtighed, og det gælder ikke kun på klimafronten, men også for social bæredygtighed. Mindst 80 % af kollektionerne bliver produceret i bæredygtige materialer, og deres bæredygtige profil er hele tiden i udvikling. De har sat sig en række mål inden for etisk supply chain, social ansvarlighed og materialevalg, som tager udgangspunkt i FN’s verdensmål, og dermed tager Gestuz stort ansvar for at gøre verden til et endnu bedre sted. En serie til klassikerne Det danske brand lancerer smukke kollektioner hvert år, som vi forelsker os i. Men der er en helt særlig del af sortimentet, som vi elsker, og som gør Gestuz til et unikt og respekteret brand, der kender den modne kvinde. De har nemlig dedikeret en særlig plads til klassikerne i vores garderobe med Gestuz Classics, der gør det muligt at samle den perfekte basisgarderobe fyldt med lækre materialer og høj kvalitet, der aldrig mister sin form. I stedet passer klassikerne dig perfekt, så du altid kan regne med dem. Gestuz Classics er designet ud fra idéen om at skabe en garderobe baseret på simple dele, der kan bruges sammen med alle andre items og fungerer som den stilfulde base. Her følger brandet farvepaletten, der aldrig går af mode, og derfor byder deres Classics på nuancer som sort, grå, beige, koksgrå og hvid. Find lækre striktrøjer eller den rette langærmede trøje, så du altid har dine basics klar i skabet. Navnet dækker også over forskellige styles, der altid er en stilsikker klassiker i garderoben. Her taler vi selvfølgelig om denimvarer, en læderjakke eller den helt perfekte t-shirt. Kort sagt er alt det bedste til garderoben samlet her. Kjoler og nederdele til hverdag og fest Gestuz har forstået præmissen med den tidløse og brugbare garderobe, og her er klassikerne ikke det eneste. For når det kommer til både kjoler og nederdele, får du adgang til fantastiske styles, som kan bruges til både hverdag og til fest. De egner sig helt perfekt til de store festligheder lige så vel som til hverdagen med et par sandaler eller sneakers. Hemmeligheden ligger i, at alle Gestuz-kjoler og -nederdele kommer i forskellige silhuetter, længder og skønne materialer. Du kan altså frit vælge mellem ensfarvede kjoler med flotte snit, pufærmer eller et smukt mønster, så du får en slå-om-kjole, en lang nederdel eller noget helt tredje, der passer præcis til din smag. Her er de små detaljer og det samlede udtryk balanceret, helt som det skal, og kjoler og nederdele varierer i længden, så du kan finde alt fra den lille sorte kjole til festkjoler og komfortable kjoler til de varme sommerdage. Style kjolerne med et par flotte sko og masser af smykker, når du skal være fin, og så kan du nemt springe i et par chunky støvler eller sneakers til hverdag. Overdele, du drømmer om Du finder selvfølgelig også forskellige overdele fra Gestuz, der både inkluderer basisvarer, smukke skjorter og elegante bluser. Her får du smukke snit, rynk og pufærmer, der er dominerende i alle kollektionerne, vi hidtil har set fra brandet. Du finder også ensfarvede silhuetter i skønne materialer som poplin og ren bomuld, der giver en flot pasform og er skønne at have på. Igen er det den enkle og tidløse stil, der præger udvalget. Der er nemlig plads til alle, hvad end du elsker slå-om, dybe udskæringer eller en oversized skjorte. Og her får de små detaljer igen lov til at definere det skønne design, som giver styles med kant og karakter. Bukser for alle kvinder Det kan være sværere end som så at finde de helt rigtige bukser med den rette talje og rigtige benlængde. Gestuz producerer en række forskellige modeller af både bukser og shorts, hvor der er taget højde for, at alle kvindekroppe er forskellige. Gennem forskellige design omfavner brandet den modne kvinde og giver mange forskellige muligheder for at finde de nye favoritbukser til garderoben. Her byder udvalget blandt andet på bukser med vidde, hvor farve, længde og fit varierer på de forskellige modeller, men hvor der ikke hersker nogen tvivl om den komfortable pasform og den høje kvalitet. Du finder også eminente jeans i forskellige modeller, så du altid kan finde et par, der passer dig, hvad end du er til slim fit eller mom jeans. Og så er der selvfølgelig alle de andre bukser med lækre detaljer, der viser kroppen frem på fineste vis og hjælper med at skabe unikke styles, du med garanti kommer til at elske. Med dig hele året rundt Når du skal på jagt efter jakker og frakker, har Gestuz hver eneste sæson bud på modeller, som passer ind i enhver garderobe. Her balancerer de mellem de store trends og klassikere, så du trygt kan investere i en jakke eller frakke fra Gestuz i høj kvalitet – for den kommer til at holde i mange sæsoner fremover. Her finder du alt fra pufferveste, bomber jackets og quilt til lange frakker og uld, så du selv kan vælge dine favoritter. De rolige nuancer er igen fundet frem, og der er leget med tern, shiny materialer og meget andet, så du får mulighed for at skabe en personlig stil på en sofistikeret og stilet måde. Jakkerne egner sig helt ideelt som overgangsjakke eller den lette sommerjakke, hvor du finder masser af både korte og lange modeller. Leder du efter noget varmere, er der også frakker og varme dunjakker blandt udvalget, og der hersker ingen tvivl om, hvem der står bag. Sådan vælger du det rette for dig Du kender måske til følelsen af hurtigt at blive fristet til at købe forskellige styles, fordi de er moderne her og nu. Men for at skabe en holdbar garderobe, som du kan nyde godt af i mange år, gælder det om at træffe nogle gode valg, når du shopper. Gestuz er blot ét ud af mange brands, vi forhandler, der særligt har meget til dig, der elsker klassikere, enkle detaljer og stilrene outfits, hvor du selv kan sammensætte og mikse dele på kryds og på tværs. Der er både farver, mønstre og neutrale nuancer, der gør det nemt at vælge noget for lige netop dig. Når du skal vælge det rette for dig, er det altid en god idé at tænke over, hvad du bruger mest fra din garderobe lige nu, og hvad du har holdt særligt af gennem tiden. Måske du elsker ensfarvede t-shirts, lange kjoler eller vidde bukser, og så kan det være en god idé at vælge nogle styles, der minder om dem. På den måde får du lavet et godt køb, som du vil elske i lang tid fremover. Shop Gestuz hos Blossom Hos Blossom værner vi om at udvælge de helt rigtige brands til vores univers. Vi elsker de danske modehuse, der rammer den skandinaviske stil helt rent, og det gør Gestuz. Derfor skal du selvfølgelig have mulighed for at shoppe løs blandt de mange fantastiske kollektioner, som vi har samlet til dig her på siden. Vil du gerne have materialerne i hænderne? Så kan du besøge os i vores butik, der er beliggende i Nibe, 20 minutters kørsel fra Aalborg. Her står vi altid klar med åbne arme til at tage imod dig og vejlede dig til at få det helt rigtige med hjem. Bestiller du online, sender vi det hele hjem til dig hurtigst muligt, og vi gør det endda gratis, når du handler for 499 kr. – og så får du selvfølgelig også gratis retur. © Copyright blossom.dk |